Healing

Jeg tror på, at der er en nøje sammenhæng imellem vores fysiske og psykiske tilstand. Vor indre verden af tanker, følelser og gamle mønstre påvirker vort velbefindende. der findes nogle konkrete årsager til de konflikter, sygdomme eller andre udfordringer vi står i lige nu.

Ved at kigge clairvoyant på dig, findes årsagen til denne tilstand. Den gøres synlig og
på dine præmisser og i dit tempo bearbejdes disse dybereliggende årsager og forløsning finder sted.
Healingen forløser gamle fastlåste problematikker dybt i dit indre og kommer derfor meget naturligt til, at åbne op for nye sider i dig.
Du kommer til at lære dig selv bedre at kende, kommer tættere din egen sjæls kerne.
Du får redskaber med dig til brug i dit daglige liv for at stabilisere og fastholde denne nye tilstand.

Hvad er healing?

Årsagen
Ubalance opstår ved, at vi ikke får bearbejdet vores oplevelser. Vi har måske for travlt, eller vi tør ikke kigge på de til tider ubehagelige følelsesmæssige ting, der opstår i os. Vores underbevidsthed er vores ven, den hjælper os til at "opleve" det, vi møder, så nogle oplevelser bliver gemt til "bedre" tider. Hvis en oplevelse får lov til at sidde længe, uden at vi tager os af den, så signalerer den på forskellig vis sin eksistens. Det kan være ved følelsesmæssig ubehag eller ved sygdom.

Det, som før var en ven, bliver nu til en form for fjende. Oplevelsen, vi eksempelvis har gemt af vejen seks år tidligere, begynder nu at begrænse os i vores daglige liv. Den begynder at styre os - til ikke at komme i kontakt med den. Den får sit eget liv, og den prøver på alle måder at kæmpe for sin eksistensberettigelse.

Hvordan
Umiddelbart ser det ud til, at der findes mange forskellige former for healing. Man kan dele det op i to kategorier:
1 Hjælpemidler
2 Arbejdsområde

1. Healeren kan bruge forskellige remedier:
Klokker, Dufte, Fjer, Musik, Danse, Røgelse, Krystaller, Ben, Trommer, Lyde osv. Healeren bruger disse ting for at støtte sin koncentration og/eller for at skabe en speciel energi, der skal være til stede under arbejdet.

2. Kan opdeles i 5 områder:
1. Healeren lægger sine hænder fysisk på kroppen og/eller lægger sine hænder lige uden for kroppen.
2. Healeren bruger sin tanke som styrende redskab for, hvor energien skal hen, og hvordan den skal se ud.
3. Healeren skaber kanalen (tankemæssigt), hvorigennem energien kan strømme, og giver så meget slip på sin egen tankevirksomhed som muligt.
4.Fjernehealing er, når klienten og healeren ikke er i samme rum. Fysisk afstand betyder ikke noget for videregivelse af healing.

Virkningen
Healing skaber balance, som gør, at ubalancen kan blive tydeliggjort. Det betyder, at tingene kan blive frigjort og løst på den enkeltes præmisser. Healing er ubetinget kærlighed. Et stærkt lys der bryder igennem sindets kringlede mønstre og kroge. Healing gør det muligt for den enkelte selv at få kigget på, hvad der måtte ligge gemt af vejen.

Vigtigt
Husk altid selv at mærke efter, om det, der foregår hos healeren, er rigtigt for dig. Det du mærker indeni dig, må du tro på. I princippet er det ikke godt at gå jævnligt hos en healer i flere år, da man nemt kommer til at lægge ansvaret for sit liv over på healeren. Husk at du selv skal leve dit liv.

Mennesket er selv ansvarlig for sit eget liv. Det kan gøre sig selv syg, og det kan gøre sig selv rask. Healeren hjælper til med at skabe balance i de forskellige lag af bevidstheden, så klienten selv løser sine problemer - fysisk eller psykisk.

Det er svært at sige hvem, der er en god og hvem, der ikke er en god healer. Det er som regel meget individuelt, én er god for en og ikke så god for en anden. Lyt til anbefalinger men mærk samtidig selv efter, om han/hun er rigtig for dig. Healing / Hvad er healing / Hvad kan der ske under og efter? Skemaet nedenunder er lavet for at berolige og bringe forståelse for, hvad der kan ske under og efter en healing.

Der er nogle, der ikke vil opleve noget overhovedet under en healing. Mange tror, at man vil opleve en masse ved en god healing. Men det handler ikke om det synlige produkt, derimod om hvordan du får det på længere sigt.
Der er ikke to healinger, der er ens.

Under healing Lige efter 1 time efter Dagene efter Sandsynlige årsager
Fysisk ondt Løsning af bundne energier
(gamle mønstre)
Sover/træt Energien skal fordeles
(bedst under søvn)
Fryser Nervesystemet giver slip
(tag tæppe på)
Indre rejse Slapper godt af
(skal vise noget vedr. sig selv)
Oplever farver Oplever energiernes forskellige kvaliteter
Kroppen gør ting Energien arbejder fysisk
Psykisk dårlig
(gråd, vrede osv.)
Synliggørelse af følelser, der er gemt i underbevidstheden - accepter at det er OK
Psykisk godt
(overskud, glæde osv.)
Løftes op - væk fra området i bevidstheden
(bliver fyldt op)
Snurren i kroppen Energien arbejder på fordeling
("døde" områder bliver aktive igen)
Mærker forskellige dele af kroppen
(kulde, varme)


Bevidstgørelse af specielle områder i kroppen, hvortil dele af bevidstheden skal synliggøres