| |
Skyggens Gave
Efter en periode i dans med det svære i livet, oplever jeg at det nu lysner. Atter engang viser livet mig vej. Hvad jeg før troede var sandt, er der rusket lidt op i og jeg mærker en bevægelse mod større ro, afklarethed og Kærlighed. Både Kærlighed til mig selv - til andre og til selve Livet. Som altid før oplever Jeg, at når disse blokeringer, begrænsninger (det være sig psykiske, fysiske, holdningsmæssige, sociale) opløses, frigør det en mængde ressourcer. Skaberkraften får nyt liv og nye tiltag ser dagens lys. Atter engang ser jeg, at det at være modig, at turde se mine dæmoner i øjnene, turde være med det der gør ondt frigør store mængder energi og overskud til brug i min sjæls tjeneste.
Det betyder at det der før udelukkende var en mørk "Ked af det", nu er omringet af en: "Jubieeeee, velkommen ked-af-det-hed, hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig" - følelse, for jeg ved, at ved at ære tilstanden lige nu opløses den og ressourcerne frigives. Derfor fra mit erfaringsunivers til dig denne måned. Prøv at øve dig i at elske og acceptere det der opstår - det der er lige nu og her. På den måde vil du indgå i en dans med livet, der er ganske vidunderlig, fri for strid og modstand.. Det er ganske enkelt: "Elsk det der er"
Jeg ved det er lettere sagt end gjort - dog ved jeg også, at når du lige nu læser ordene er det fordi noget i dig har kaldt på den visdom, så spørg dig selv: Elsker og accepterer jeg ubetinget det der er? Hvis ikke, hvordan kan jeg så støtte mig selv i det? På hjemmesiden ligger der en øvelse i at rumme sig selv med alt det indebærer. Den hedder: "Accepter dine følelser" Med den vil jeg ønske dig en fantastisk måned fyldt med dejlig udvikling.
Hjerteligst Helle Nemborg

Gratis Workshop med fantastiske Mark Cleary D. 1. og 2. oktober kl. 10 - 16 i Herstedøster
Vi har været så heldige at Mark har sagt ja til at komme denne weekend og introducere os til healingens kunst - når det virker...... Det bliver en workshop hvor han via enkle metoder vil give dig effektive værktøjer og teknikker der virker. Om du er erfaren healer eller nybegynder er du velkommen.
Mark er irsk healer med mere end 20 års erfaring. Han underviser bla. i Irland, Spanien, USA og andre steder i verden med stor succes. Mange års træning med Deepac Chopra har gjort hans lære levende og nærværende. Helt ned på jorden. Du kan læse mere om Mark på www.markcleary.net
Tilmelding nødvendigt på tlf. 28560066
|