| |
Kære læser.
Endnu en måned er gået og jeg sidder og tænker: Hvad - hvor blev dén lige af? Jeg kigger på min datter og mine to sønner og undres. Glædeligt undres over, hvor store de allerede er og tiden får en ny dimension i min lille verden. Jeg er sikker på, at du der læser dette her lige nu har gjort dig de samme overvejelser på et tidspunkt i dit liv: Hvad er tid? I måneden der gik, siden jeg sendte det sidste nyhedsbrev ud, hørte jeg bla.:
"Mor skynd dig nu ellers kommer vi for sent" "Det der har vi ikke tid til" "Jo ældre vi bliver jo hurtigere går tiden" "Tid er penge" " Har jeg meget tid tilbage ?"
Det fik mig til at reflektere og undres, for hvad er tid egentlig? I de øjeblikke, hvor det er lykkes mig at være 100% nærværende, er det som om tidsopfattelsen ændrer sig. Fortid, nutid, fremtid smelter sammen til ét NU og jeg spørger mig selv: Findes tiden? Og hvis den gør, er den så andet end det indhold vi putter i vor bevidsthed?
Jeg husker på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var meget stresset. Altid var jeg bagud, altid var det noget jeg skulle gøre men ikke nåede. Jeg har det stadig sådan, at jeg nogle gange opdager, hvor fanget jeg egentlig er af den overbevisning. Jeg har ikke tid til det, er en af mit sinds yndlingssætninger - og ja, sørme ja, det er så logisk ik? Sikke jeg kan skabe. Virkelighed med mangel på tid......... MEN NU er det slut. Jeg vil tillade mig at have al den tid jeg har brug for, masser af tid, oceaner af dejlig tid, som jeg kan fylde op nøjagtigt som jeg vil. Vil tillade mig at nyde tiden, for er det andet end det NU der er lige nu? Prøv at reflektere lidt over hv ad tid betyder for dig? Skriv evt. ned alle dine overbevisninger du har til tiden. Hvad er dit forhold til tid? Er I venner eller fjender? Sæt dig så ned og lav en lille meditation på, at du har al den tid du behøver, og mærk, hvordan det hele giver slip i dig, slapper af og mærk boblerne i maven - glæden til livet. Jeg har i weekenden kigget videoerne igennem, som min praktikant Ivalo har lavet. Det er mine studerende der fortæller om,hvad de har fået ud af at gå på skolen. Èt ord går igen i alle optagelserne, og det er Selvudvikling og mere bevidsthed. Vi er blevet klogere på livet og os selv og har fået nogle rigtig gode værktøjer at bruge i vor dagligdag. Til dig der har lyst at kigge med, ligger alle optagelserne på Youtube, på vor nye kanal. Se Mere her
Sjælsro på Youtube

Den 1 årige uddannelse til Clairvoyant Healer V/ Helle Nemborg
Hvis du gerne vil med men stadig er i overvejelsesstadiet, så kig ind på vores nye youtubekanal og se hvad studerende siger om uddannelsen. Du skal handle NU hvis du vil med i Herstedøster, da jeg har 1 ledig plads her. I Holstebro er der stadig 6 pladser. Det var alt for nu - Jeg vil ønske Jer alle en rigtig dejlig efterårsferie
I Kærlighed Helle Nemborg
|