|
Kære læser af sjælsro Nyhedsmail
Det er med stor glæde og taknemmelighed jeg skriver dette - årets sidste nyhedsbrev til dig. Mine forskellige hold er ved at afslutte deres forløb og ja, jeg har altid følt det lidt vemodigt at skulle sige farvel. Jeg har filosoferet lidt over ordet farvel. Hvad betyder det egentligt? Kan man overhovedet sige farvel? Jeg mener, i Lyset er vi alle forbundet og det vi har mødt og een gang forbundet os med, lever jo for evigt videre i vore hjerter. Så et farvel er vel bare et egoskabt begreb, der ikke har meget med virkeligheden at gøre - fordi det baserer sig på en grundlæggende antagelse, der handler om adskillelse. Set fra sjælens perspektiv er vi jo alle forbundet - så skulle vi ikke i stedet for farvel indføre på gensyn?
Denne uge har været speciel glædelig for mig og min familie, da jeg har haft et meget specielt og vidunderligt gensyn med min far som jeg i mange år ikke har set. Historier fra fortiden skyggede over den rene ægte kærlighed - og vi blev nødt til at udvikle os hver for sig. Men der stod jeg foran det mest viise, dybe og ægte menneske jeg i mit liv har mødt og tiden stod stille. Årene forsvandt, da jeg kiggede ind i hans øjne forstod jeg, og alt gik op i en højere enhed
Jeg mærkede, at i mødet var jeg ikke længere den lille usikre bange pige, der havde en masse grimt at tænke og sige. I stedet mødtes vi en ren, sand stille kærlighed. I et nærvær og med en dybde jeg i mange år har længes efter og ikke kunne finde. Jeg så ham og forstod. Jeg forstod at i dette splitsekund af nærvær sluttede cirklen og vi var begge frie. Alt var tilgivet, tilbage var kun kærligheden - nøjagtigt som vi have aftalt inden vi gik ind i livet. Jeg er så uendelig stolt og glad. At min far af alle har været min største læremester i livet og læser du med far vil jeg sige dig evigt tak...... Min far har været den vidunderlige sjæl hele tiden, men grundet personlighedens skyggestof, kunne vi først mødes nu - ægte mødes. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er meningen med livet - at udvikle os indtil denne rene kærlighed o dybet af os selv. At forbinde os med vor kerne og komme fri af stoffet der skygger for det rene hjerte - her er livet - her er Kærligheden -her er friheden og alt det vi længes efter. Jeg fandt det i mig selv og først her kunne jeg se det i ham. TAK..... Det er den nøgne sandhed, det er mit liv og min essens. Min far lærte mig at være ærlig, at være modig - derfor vælger jeg at dele dette for mig meget store og glædelige øjeblik. I håbet om, at du, hvorend du befinder dig i livet må finde det i dig selv du længes efter.
Med ønsket om en Velsignet Jul til alle

Den åbenhed og ærlighed jeg deler med dig her i mine nyhedsbreve, vil også være at finde både på kurser og uddannelsen. Jeg tror på, at ved at dele og være ærlig, motiverer jeg dig til at gøre det samme og vi kan vokse og lære sammen. Har du lyst til at være med, lyst til at jeg skal være den, der hjælper dig et skridt nærmere din egen sjæl, er der stadig ledige pladser på bl.a. dette nye kursusforløb i Herstedøster.
"HAR DU CLAIRVOYANTE ELLER HEALENDE EVNER?"
Der handler om at være tro mod det vi fornemmer og styrke os på alle måder i kontakten til vores sjæl.
Synes du vækst, transformation, meditation, mindfullness, auralæsning, englekort, tidligere liv, sjæls-portræt, den åndelige verden, magi og skaberkraft lyder som noget for dig? Så er dette her hold skabt for dig. Vi skal arbejde med forskellige øvelser og teknikker, der hjælper dig nærmere din sjæls kerne, din ro og glæden til dig selv og verden. Jeg læser dig selvfølgelig clairvoyant under forløbet. Prisen er 350 kr pr måned, så alle kan være med. Læs mere om datoer mm. på www.nemborg.net

INVITATION TIL TEMADAG I HERSTEDØSTER den 11/12 kl. 10 - 16 Her vil Leila Eriksen, foredragsholder, medlem af bl.a. Sundhedsstyrelsens RAB udvalg fortælle om bl.a. Basal sundhedslovgivning, RAB ordningen, Aautorisations- og lægelovens kvaksalveribestemmelser Journalføring, datatilsynet, regnskabs- og markedsføring. Klinikvejledning - hvad er "God klinisk Praksis"? Moms og skatteregler for alternative behandlere Hvordan og hvorfor er det nødvendigt at vi dokumenterer vores egen indsats i hverdagen? Hvordan styrker vi os selv, vore klienter og fællesskabet? Så kom og vær med til denne spændende dag, og vær med til at være den forskel du ønsker at se i verden. Elever og tidligere elever deltager gratis. For øvrige deltagere er prisen 250 kr. Tilmelding til: Helle Nemborg på 28 56 00 66 
TAK TIL SOLVEIG ELLINGSEN Min sjæleven og smukke Coach Solveig har valgt at slutte sit engagement i Brevkassen på sjælsro fra januar 2012. Tusind tak Solveig for tiden her med dig. Og et glædeligt velkommen til Herstedøster hvor mange af dine workshops fremover holdes. Er du interesseret i at vide mere så kig ind på Solveigs hjemmeside
|