At åbne til den åndelige verden PDF Udskriv Email
Skrevet af Helle Nemborg   
Onsdag, 19. januar 2011 16:22

At åbne til den åndelige verden


Forestil dig en lille flamme. Du kan placere flammen, hvor du har lyst inden i dig.
Forestil dig flammens lys - måske ser du det, måske mærker du det.
Hold fokus på dette lys og følg det, imens det bliver større og
større. Tag dig god til og udvid lyset mere og mere, indtil din fysiske krop er fuldstændig oplyst af denne
lille flammes lys.
Når din krop er helt oplyst, udvider du lyset endnu mere, og du bliver ved med at udvide, indtil lyset stråler
udenom dig og fylder hele dit energifelt - dit æteriske, dit astrale, dit mentale og til sidst dit spirituelle
energifelt. Din aura.

Dette lys, som du nu er fuldstændig fyldt af både invendigt i din fysiske krop og omkring dig, er ren og
kærlig energi.
Forestil dig nu, at du løfter energien.
Du løfter energien fra dit rodchakra og op igennem hele chakrasystemet - hara - solar plexus - hjerte -
hals - pande - krone.
Du løfter energien og dit bevidsthedsniveau op til kronechakraet og videre op til et punkt over dit hoved.
Du lader nu lyset strømme fra rodchakraet hele vejen op igennem chakraerne til punktet over dit hoved.
Du udvider din bevidsthed.
Du forestiller dig nu en kegle af lys komme ned til dig. Et lys der stråler endnu kraftigere end dit eget.
Når du er klar til det, trækker du dette lys ned over dig.

Du kan måske forestille dig det som strålerne fra brusebadsvandet.
Du forbinder dig og bliver ét med dette meget smukke lys.
Forestil dig, at du med udåndingen giver slip på alle sorger og bekymringer. Giv dem til Lyset.
Med indåndingen suger du til dig af det, du har brug for lige nu.
Træk på den uendelige kraft, der er i Lyset og fyld hele din fysiske krop og dit energifelt med dette lys.
Du kan evt. bede din skytsengel om at komme helt tæt på dig.
Du har nu hævet dit bevidsthedsniveau og er klar til at arbejde med kærlige intelligenser fra den åndelige
verden.

Når du er færdig, takker du af og forestiller dig, at det kegleformede lys trækker sig tilbage.
Du giver til Lyset, alt det, der ikke tilhører dig af energier og suger til dig en sidste gang,
hvad du måtte have brug for.
Du forestiller dig dit eget lys trække sig tilbage fra punktet over dit hoved, ned igennem kronechakraet,
pandechakraet, hals-, hjerte-,solar plexus-, hara-, og til sidst rodchakraet.
Lyset fra flammen bliver mindre og mindre, og til sidst slukkes flammen

Du er nu tilbage i din fysiske krop og føler dig bedre tilpas end nogensinde før.


I Kærlighed Helle Nemborg

Senest opdateret: Torsdag, 11. august 2011 09:56