| Accepter dine følelser |
|
|
|
| Skrevet af Helle Nemborg |
| Torsdag, 08. september 2011 10:09 |
|
Accepter dine følelser
Øvelse 1 Når du vågner om morgenen, lukker du øjnene og retter opmærksomheden mod din krops midte - dit hjerte, dit solar plexus og dit mellemgulv. Spørg dig selv, hvordan du følelsesmæssigt har det lige nu. Prøv at holde følelserne ude fra de tanker, du har i hovedet. Føler du dig fredfyldt, ophidset, ængstelig, trist, vred, glad, frustreret, skyldig, kærlighedsfuld, ensom, forløst, alvorlig, legesyg? Hvis der synes at være en ulykkelig eller disharmonisk følelse, så gå ind i denne følelse og giv den en stemme. Bed den om at tale til dig og fortælle dig, hvad den føler. Prøv virkelig at høre den, og lyt til dens opfattelse. Vær medlevende, kærlig og støttende over for dine følelser. Spørg, om der er noget, du kan gøre for at tage bedre vare på dig selv. Gentag denne øvelse før du lægger dig til at sove om aftenen og gerne i løbet af dagen. (Kilde S. Gawain: Livet i Lyset)
Øvelse 2 Denne øvelse er god at lave, så længe man har problemer med emotionerne . Ligeledes er den god i akutte situationer. Man sætter sig afslappet og etablerer et langsomt, dybt åndedræt. Man trækker nu vejret ind gennem panden til pinegalkirtlen midt i hovedet, derefter lodret ned til solar plexus. Her holdes vejret lidt, inden det åndes ud, idet man fører det lodret op og ud igennem halschakraet. Det gentages med hvert åndedræt i ca. 10 minutter. Det kan virke uvant i begyndelsen, men husk øvelse gør mester. Meningen med øvelsen er, at man ser med bevidsthedens lys Pandechakraet) på emotionerne (solar Plexus) og derefter udtrykker dem (halschakraet). Man behøver ikke at beskæftige sig med meningen, imens man gør øvelsen. Bare regelmæssigt trække vejret ind gennem pinealen, ned til solar plexus og ud gennem halscenteret. Der opstår forbindelse imellem hoved og krop, imellem tanke og emotioner. Intuitionens lys føres ind i det mørke emotionelle område. |




