PDF


Projektioner - en genvej til det ubevidste




Jeg arbejder rigtig meget med projektioner, både når de forekommer hos mig selv,
hos mine klienter, og på skolen bruger vi dem som effektive redskaber til vækst.
Projektioner er dele af personligheden, der fortrænges  under opvæksten. Eks. Trangen til at være jaloux.

Det er ikke accepteret og "pænt" at vise denne følelse, derfor skubbes den ned i det ubevidste.

Den er ikke væk, blot gemt af vejen for dagsbevidstheden. Den ligger stadig og påvirker/styrer

vore handlinger, indtil vi bliver bevidst om den. Den slører for vort udsyn, så vi "ser" disse

egenskaber forstørret i den anden og ikke det, den anden virkelig indeholder.

Møder man et andet menneske, der har de egenskaber man selv har som skygge, bliver man

iriteret, eller ligefrem vred. Man kan ikke holde sine egne egenskaber ud hos andre.
Der
behøves ofte en ganske lille tendens hos den anden, og somme tider ser man ligefrem syner.


At arbejde med at gøre ubevidste aspekter af sin personlighed bevidst er derfor af afgørende

betydning, hvis vi vil udvikle vores evne til at se og mærke andre klart. Det gælder såvel levende som døde.

Jesus siger i Bjergprædikenen (Luk. 6.41): "Hvorfor ser du splinten i din broders øjne, men

bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til?"......og videre: "Hvor kan du sige til din broder,

lad mig tage splinten ud, som er i dit øje, du, som ikke ser bjælken i dit egt øje? Hykler; Tag

først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud, som er i din brors øje"

Ved at integrere vore skyggesider, ændres den måde vi oplever verden på. Når en skygge

er blevet bevidst, vil den pågældende egenskab ikke længere irritere os hos andre, og vi kan se den anden klart.
Her kommer en lille øvelse som jeg håber kan hjælpe dig til at blive klogere på både dig selv og dine medmennesker:


Skyggemeditation

Denne øvelse anvendes, når man ønsker at trække projektioner hjem fra en anden person.
Den kan også bruges på en drømmefigur. Drømme afbilder jo meget ofte vores skygger.

Skyggemeditationen kan opdeles i 4 faser:

1.Man forestiller sig den person, det drejer sig om, siddende i samme stilling overfor en selv og indenfor rækkevidde.
Det kræver lidt træning at opbygge sådant et imaginært billede, men det kan læres.

2. Man genkalder sig de følelser - had, foragt, usikkerhed, afmagt - eller, hvad det nu er,
man plejer at føle overfor vedkommende person. At fremkalde følelser uden de sædvanlige ydre stimuli er også noget, man kan lære sig.

3. Man søger nu at finde de træk ved en selv, som, når de forekommer hos den anden,
udløser hadet, foragten eller hvad det nu er for en følelse, det drejer sig om. Man kan i hvert fald intellektuelt forstå, at man selv har egenskaben, men man skal også helst kunne mærke, at man har den. Dette er det sværeste punkt.

4. Til slut sender man accept og varme mod den anden og dermed mod en selv.
Mange mennesker bruger hvidt lys som symbol for varme, accept og kærlighed. Man forestiller sig altså den anden badet i hvidt lys.


Selvom øvelsen her er beskrevet med hensyn til en negativ projektion, kan den samme teknik bruges til positive skygger.
Effekten er, at man erkender ukendte sider hos sig selv, og at man ophører med at irriteres hhv. fascineres af de pågældende sider, når man møder dem hos andre.

Man må dog regne med, at det kan tage længere tids regelmæssig anvendelse af skyggemeditation at opløse en enkelt projektion.

Kilde: "Drømme, Bevidsthed og Selvudvikling" af Birgit Boysen

Strubes forlag 1987

 

Rigtig god fornøjelse.
Hjerteligst Helle Nemborg